KÄKI®
Case study

MG Motor Danmark

Hurtig Fakta

År: 2026
Kunde: MG Motor Danmark
Locations: Nordsjælland
Præproduktion: 21 dage
Produktion: 1 dag
Postproduktion: 9 dage
Samlet forløb: 31 dage
Morris inspiserer sit arbejde
Brand Film ▶ Afspil film

Case

MG Motor handler om at få mere. Mere teknologi. Mere komfort. Mere bil, end man måske forventer. Opgaven var at omsætte den position til et filmisk univers, der kunne leve på tværs af modeller og budskaber – uden at ende som klassisk bilreklame. En reklameserie, der kunne folde MG’s DNA ud og skabe et univers, som var helt deres eget. Konceptet er udviklet af Mathias Käki med fuld kreativ frihed fra MG. Den eneste rettesnor var, at universet skulle bygge på MG’s eksisterende brandguide. Resultatet blev Mainstream Mavericks. En serie korte portrætter af helt almindelige mennesker, der vil have lidt mere ud af livet. Mennesker, der optimerer de små ting i hverdagen langt ud over, hvad der egentlig er nødvendigt. Alt sammen for at komme en lille smule tættere på den følelse, deres bil giver dem – i alt, hvad de laver.

Løsning

I den første film møder vi Morris. Han er en mand, der har gjort det godt. Morris er varm, nysgerrig og ønsker, som så mange andre, at være med dér, hvor det er sjovt. For eksempel som motionscyklist. Ikke professionel. Ikke engang tæt på. Men det betyder ikke, at detaljerne kan overlades til tilfældighederne. For hvis aerodynamik kan gøre en bil mere effektiv, må samme princip vel gælde andre steder. Derfor bliver cykelsokkerne strøget. Ikke fordi nogen har bedt ham om det – men fordi selv den mindste fordel er værd at undersøge. Det absurde behandles med fuldstændig alvor. Humoren ligger aldrig i, at Morris prøver at være sjov. Tværtimod. Han tror på projektet. Det giver filmen sin underspillede, britiske tone og gør karakteren til et menneske frem for en punchline. På den måde bliver aerodynamik et tema, før vi overhovedet kommer i nærheden af bilen. Og MG’s produktfordel bliver en del af fortællingen i stedet for noget, der skal forklares.

Særligt for denne produktion

Mainstream Mavericks er udviklet som et univers – ikke bare som en enkelt reklamefilm. Hver film tager udgangspunkt i en konkret egenskab ved en MG og oversætter den til en genkendelig menneskelig ambition: mere aerodynamik, mere sikkerhed, bedre komfort. Visuelt er universet bevidst underspillet og karakterdrevet. Situationen får lov til at være mærkelig, uden at kamera, skuespil eller instruktion fortæller publikum, at den er det. Det giver plads til den tørre humor – og til en serie, hvor produkt og fortælling kan mødes gennem én fælles tanke: Excessive? Possibly. Worth it? Definitely. MG – The more you’ve been searching for. Mainstream Mavericks.

Alle cases
Produktion og postproduktion: Käki ProductionsLysmester: Janus Hajslund